Til alle sejlere

Aktivitetskalender

Havnekontoret

Havnetakster

Oversigtskort

Diesel

Reglement

Affaldsplan

Billeder fra havnen

 

 

 

Information

  • HAVNETAKSTER 2012

 

 

TAKSTER

 

for

Stege, Klintholm og Bogø havne samt Skåninge bro

2012

 

For de af havnefogederne (eller via kommunekontoret) opkrævede afgifter gælder følgende takster: (regnskabsåret er kalenderåret)

 

Alle priser er inklusive moms medmindre andet er nævnt.

1.     Midlertidige areallejer

1.1                      Varer m.v., der losses fra skib, som ikke umiddelbart i forbindelsen med losningen kan borttransporteres, samt varer, der tilføres havnene til søværts eksport, men som ikke umiddelbart i forbindelse med tilførslen kan bringes ombord, må efter havnefogedens nærmere anvisning midlertidigt oplægges på havnepladsen.

 

For således oplagte varer, der ikke er fjernet senest 8 døgn fra oplægningen, betales 5,00 kr. pr. m² i daglig pladsleje.

Betalingen regnes fra og med 9. dagen efter oplægningen.

Havnefogeden er bemyndiget til enhver tid at forlange oplagte varer fjernet, såfremt oplægningen skønnes at være til gene af enhver art som kan nævnes.

 

1.2           Lystbåde m.v., der har fast havneplads, kan efter forudgående aftale med havnefoge­den henstilles på havnearealer i tiden1. november – 31. marts. Afgiften herfor udgør 25 % af afgiften for den faste plads.

Under særlige omstændigheder og kun efter aftale med havnefogeden kan både for­blive på land udover nævnte vintersæson. Afgiften skal da afspejle den normale pladsleje.

1.3           Både som overvintrer i vandet eller på havneareal i tidsrummet fra 1.11. – 31.3. betaler en afgift svarende til 25 % af den faste pladsleje. Har bådejeren ikke fast plads beregnes en afgift svaren­de til 50 % af den faste pladsleje, som skulle være afregnet, hvis bådejeren havde haft fast plads.

Bådejere som tager ophold i båden af permanent karakter i tidsrummet 1.11 – 31.3 skal betale en afgift svarende til 100 % af den faste pladsleje. Har bådejeren ikke fast plads betales en afgift svarende til 50 %, som skulle være afregnet hvis bådejerne havde haft fast plads.

1.4                     Plads for både over 15 meter, betales jævnfør standard kontrakt 500 kr. pr. m. pr. år af bådens længde over alt. Ved indgåelse af 2 årig kontrakt stiller bådejere en bankgaranti på 150.000 kr.
Fra 2016 gælder dette også for nuværende både.

 

2.            Faste pladslejer for havnerelaterede aktiviteter på land

For udlejning af havnearealer betales en årlig takst på:

Areal til erhvervsformål:

For det samlede grundareal afregnes der for de første 0 – 500 m²   55 kr. pr. m²

For de efterfølgende 501 – 1500 m²                                                         45 kr. pr. m²

Herefter fra 1501 m² og opefter                                                                 25 kr. pr. m²

Dog afregnes der minimum for leje af erhvervsareal    4.300 kr.

 

Areal til fritidsformål:                                                                               40 kr. pr. m²

Areal med kommunal bygning:                                                              90 kr. pr. m².

 

Fastepladslejer for ikke havnerelaterede virksomheder og aktiviteter på havnearealet:

For udlejning af havnearealer betales en årlig takst på:

Pris pr. m² pr. år for 0 – 100 m²                                                             100 kr.

Pris pr. m² pr. år for 101 – 500 m²                                                          50 kr.  

Pris pr. m² over 500 m²                                                                            25 kr.

Pris pr. m² med kommunal bygning                                                      150 kr.

 

Alle priser reguleres årligt efter nettoprisindekset.

 

Fastlejepladser for ikke havnerelaterede virksomheder reguleres over en 5 årig periode, startende i 2010.

 

Hvor havnen køber bygninger, skal lejen afspejle havnens udgifter til udvendig vedligeholdelse, renter og afdrag. Aftales særskilt i hvert tilfælde.  

 

1.2           Elforbrug i garnhuse og lignende.

               Forbrug af strøm til opvarmning af garnhuse og lignende er kun tilladt, såfremt der er monteret bimåler.Forinden skal havnefogedens tilladelse indhentes.

3.     Udlejning af vandarealer

Leje af vandarealer betales for fartøjer, som efter havnevæsnets tilladelse henligger i hav­nen i mere end 2 uger.

Ligeledes betales leje af vandarealer for fartøjer, som efter havnevæsenets tilladelse op­lægges i havnen eller ved broer og estakader uden påmønstret fuldtallig besætning samt for vandarealer, der udlejes til skibsværfter, flydedokker og reparationsflåder m.v.

Oplagte skibe, herunder også oplagte, men stadig registrerede fiskerbåde, for hvilke der er betalt havneafgift i en herværende kommunal havn, kan henligge afgiftsfrie i andre havne i kommunen. Afgift betales dog til den havn, hvor et oplagt skib ligger pr. 1. Janu­ar.

Såfremt der opstår kajpladsproblemer, vil Byrådet tage stilling til afvisning af oplagte skibe. Lejen fastsættes af havnefogden med baggrund i regulativets øvrige takster.

4.     Elforbrug

Elforbrug skal registreres efter installering af måler og afregnes efter aflæst forbrug.

               Midlertidigt elforbrug i op til 3 dage til småreparationer skal ikke betales. Ved smårepa­rationer forstås elforbrug til enkelte opladninger af batterier, brugerhåndværktøj og lign. Det gælder ved optagning, udsætning og klargøring af både eller vedr. småreparationer på både i vandet.

5.            Beddingsanlæg og slæbesteder.

5.1    ophalerbedding ved Stege skibsværft:

Afregnes til skibsværftet.

5.2      Brug af slæbesteder.

Ved brug af slæbesteder i Stege Havn, Bogø Havn, Klintholm Fiskerihavn samt Skåninge bro betales en afgift på 100 kr. pr. gang (én udsætning og ophaling), eller der kan købes et årskort til ubegrænset brug på alle slæbesteder i de nævnte havne til 500 kr. Afgift/årskort kan købes på havnekontor, købmanden i Klintholm eller på turistkontor. Afgiften skal ikke betales, såfremt man har fast plads i en af havnene.

6.    Pladser

6.1     Stege havn

Lystbådehavnen - uanset størrelse                                                    3.725 kr.

Nordre havn – uanset størrelse                                                          5.040 kr.

Sukkerhavnen ved bro uanset størrelse                                            2.300 kr.

Fiskerstræde                                                                                       1.730 kr.

Joller og lignende både, der hales på land                                      1.730 kr.

I bassin bag ”sorte skure”                                                                   2.300 kr.

Joller, som hales på land, tilhørende en af Vordingborg Kommune godkendt sejlklub er afgiftsfri.

6.2     Bogø, Klintholm havn og Skåningebro:

Lystfartøjer, længde indtil 10 m                                                          3.735 kr.

Længde 10-20 m                                                                                 5.045 kr.

Længde over 20 m                                                                              6.340 kr.

Joller under 18 fod i havn                                                                    1.730 kr.

Joller udenfor havn                                                                                  800 kr.

Joller/både ved træbro i Klintholm havn                                            1.730 kr.

Bogø havn – faste bådpladser.

For Bogø skal der indbetales et depositum på 10.000 kr. for en stor plads og 5.000 kr. for en lille plads, såvel ved den nye bro som i den gamle havn.

For den gamle havn gælder det dog først ved udlejning til nye bådejere.

7.     Gæstende lystsejlere

7.1      Klintholm Fiskerihavn, Stege havn, Bogø havn og Skåningebro

Gæstende lystsejlere         Bådlængde                      takst

under      8 meter  :            120 kr. inkl. el og bad

     8 -11,99 meter :           145 kr. inkl. el og bad

 12  - 14,99 meter :           175 kr. inkl. el og bad

 15 – 17,99 meter :           225 kr. inkl. el og bad

      over 18 meter :            320 kr. inkl. el og bad

 

Der indføres en rabatordning hvorefter en gæstesejler efter 5 sammenhængende
dage i Vordingborg Kommunes havne opnår 2 gratis dage.

8.     Turbåde

8.1      Turistsejlads

For tursejlads med turister skal der afregnes 12.000 kr. for en sæson uanset antallet af sejl­dage.

9.     Husbåde

9.1      Varigt ophold i båden.

Der tillades ophold i båden af permanent karakter såfremt følgende krav er opfyldt:

·                                          alle som tager permanent ophold i båden skal være tilmeldt folkeregistret i Vordingborg Kommune

·                                          mindst én af de tilmeldte personer skal eje båden.

·                                          ved forbrug af strøm skal det afregnes efter målt forbrug ved hjælp af en af ejeren af båden monteret bimåler.

·                                          der må ikke kunne afledes nogen form for spildevand fra båden i havnebassinet.

·                                          der skal tegnes ansvarsforsikring på båden

I øvrigt kan havnefogeden til enhver tid afvise båden med baggrund i dens tilstand og ud­seende.

 

10.     Liggeafgift m.v. for fiskerbåde

10.1     (Gælder for fiskebåde, der er fritaget for skibsafgift.)

Der betales en årlig liggeafgift på 2.800 kr., der dog reduceres med de i kalenderåret be­talte vareafgifter til pågældende havn for lossede fisk m.v.

Vareafgiften er fastsat til 3,0 %.

Eventuel reduktion berigtiges ved udløbet af kalenderåret mod forelæggelse af doku­mentation for betalt vareafgift.

Andre fiskerbåde (joller m.v.), der betaler liggeafgift efter andre i dette regulativ fastsatte regler, får ligeledes denne afgift refunderet, når det ved regnskabsårets slutning doku­menteres, at lagt vareafgift for lossede fisk m.v. overstiger betalt liggeafgift.

 

BEMÆRK !

Der skal udstedes kvittering for alle beløb, der betales til havnefogederne.

Hertil må alene anvendes autoriseret formular for havnefogederne eller kvittering direkte fra Vordingborg Kommune. Således vedtaget af Teknikudvalg.

 

 

Vordingborg Kommune den         2011

 

 

Søren Nybo               Torben Gleesborg

                                       Udvalgsformand         Udviklings direktør

 

 

 

 

 

Copyright ® 2007 Signe Designs

Stege Havn ● Ved Havnen 6 ● 4780 Stege ● Tlf.: (+45) 5581 5525 ● Mob.: (+45) 2442 2182 

STEGE LYSTBÅDEHAVN